MUSIK PRIVATUNDERVISNING BANDS BIOGRAFI PORTRÆT
PRINT KONTAKT PRESSE
ENGLISH
Om at være musiklærer

Hvordan vil du definere begrebet en musiklærer?

En musiklærer er en, der underviser i musik og som formidler sin egen musikforståelse til andre folk med respekt for deres musikforståelse.

Det er et eller andet møde mellem nogle musikforståelser, hvor det ene har mere rutine eller færdigheder, og den anden søger at få nogle flere. 

Hvad er så den primære rolle eller funktion for læreren?

Det, synes jeg, er at hjælpe den studerende med at finde frem til sin egen musikalitet, at fjerne de hindringer, der ligger i vejen, om de er tekniske eller intellektuelle, forståelsesmæssige, motoriske, psykiske, altså om det er et spørgsmål om at finde ind til nogle sider af sig selv, som man måske ikke i forvejen er i kontakt med.

Meget tit er det også at have en social funktion, fordi at man tit underviser i grupper, og fordi musik næsten altid handler om relationer mellem mennesker.

Der er meget lidt musik, som er rent solistisk orienteret, og selv hvis det er, så bevæger det sig jo i forhold til et publikum. Så musiklærerens rolle er også social.

Du skaber mulighederne for, at der kan ske noget i rummet?

Ja, præcis. Det er musiklærerens opgave at skabe en situation, hvor musik er mulig. Forstået på den måde, at det ikke nødvendigvis er musiklærerens opgave at tilvejebringe musikken, men at skabe et rum, hvor den kan opstå.

Og det vil i virkeligheden sige at fjerne obstruktioner. Fjerne de ting, der er i vejen for det. Det kan være forskellige blokeringer og mangel på viden og færdigheder.

Hvordan har din opfattelse af lærerrollen udviklet sig igennem tiden?

Min opfattelse af lærerrollen er blevet mere fleksibel. Jeg tror, jeg startede med en eller anden lidt religiøs vægt på spontanitet, improvisation, kreativitet.

Jeg ville lave en masse musik, som hovedsageligt kom fra de studerende selv. Jeg synes det var vigtigt og underprioriteret.

Der er meget musik både inden for det klassiske og det rytmiske, som er for monoton og er reproduktion og ligesom ser bort fra, at ligesom vi selv kan forme en sætning når vi har lært nogle ord så kan vi også lave en melodi når vi har lært en skala.

Vi behøver ikke læse den på noder. Og sproganalogi har jeg hele tiden holdt fast i. Jeg mener, at det at udtrykke sig musikalsk, det er også en del af ens sprog.

Den opfattelse havde jeg meget i starten, og det har jeg fået mindre efterhånden. Eller, det er blevet suppleret med en erkendelse af, hvor vigtigt det er at have fundamentet i orden. 

Både musikteoretisk og teknisk på sit instrument og motorisk rytmisk i forhold til grundfæstet rytmefornemmelse.

Jeg har været heldig at arbejde sammen med mange forskellige musikpædagoger, blandt andet "Krølle", Birger Sülsbrück, som er meget forankret i at give folk en fuldstændig præcis forståelse af rytmik. Han kan sige til dem: ”spil 1/16 efter 3 og” eller sådan noget. Så ved de, hvad de gør.

Jeg har også arbejdet sammen med nogle som er meget kreative og kropsligt orienteret.

Jeg tror altid, man vil reproducere sin egen læreproces overfor sine studerende og derfor skal man være klar over, både hvad den er,  hvad den består af og hvor den har sine begrænsninger.

Ens egen læreproces er ikke altid relevant for alle. Når jeg underviser AM-studerende i ensembleledelse giver jeg dem derfor meget frie hænder til at gøre hvad de vil. Jeg vil se, hvad de vil, før jeg fortæller dem, hvad de skal.

Hvordan forholder du dig til din rolle som autoritet? 

Jeg synes efterhånden, at folks musikalske forudsætninger er ligeså forskellige, som alle deres andre forudsætninger. Og jeg synes, det er skønt at se dem folde sig ud. Jeg har også nogle elever, som hele tiden starter med at spørge, hvad er det rigtige.

Og så ved jeg godt, at man i vore dage ikke må sige: ”hvad synes du selv?”, for så ryger hele ens kredit som lærer. Men sådan er det jo.

Hvis du skal være musiklærer, så er du nødt til selv at tage stilling til, hvordan du synes, musikken skal være. Hvordan forholder den sig til det billede, du har af den selv. Så jeg prøver at balancere. De får nogle værktøjer med.

 

Om portrættet
Portrættet er et uddrag fra et længere interview med Finn Poulsen i forbindelse med ansættelsen som lektor på Musikkonservatoriet i København.

Se portrættet i en printvenlig udgave: PORTRÆT